Gratis fragt over 500kr 100% dansk hjemmeside Tilfredshedsgaranti ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ 🇩🇰

Skærmtid iblandt børn - beskyt din og deres Fitrah

Skærmtid iblandt børn

- beskyt din og deres Fitrah

 
 

16. Sep 2024 - Skrevet af Team YaaUmma

 

Tænker du ofte, at dine/dit barn bruger for meget tid foran skærmen? Det første vi som forældre kan gøre, er at kigge ind ad. Bruger vi selv meget tid på telefonen eller

foran TV? Hvis svaret er ja, så er det muligvis fordi dine/dit barn kopierer din adfærd. Børn er mestre til at kopiere og spejle adfærd, så hvis de ser forældre som konstant bruger telefonen eller computeren, så vil det falde dem

naturligt at gøre det samme.

 

For meget brug af skærm, er et voksende problem verden over. Skærm bliver særligt et problem når vi som forældre placerer vores børn med en skærm, i stedet for at sætte dem i gang med en aktivitet som er meningsfuld og lærerig for dem - og gerne selv er aktivt deltagende og leger med. Det er ligeledes velkendt fra forskningsverdenen, at overforbrug af skærm både for børn og voksne kan være skadeligt. Særligt er børn udsatte, da deres hjerne i mens de vokser, er i konstant udvikling1.

 

Ali ibn abu Talib (må Allah være tilfreds med ham) sagde om opdragelsen af børn:

 

 
 

1 https://www.aap.org/en/patient-care/media-and-children/center-of-excellence-on-social-media-and-youth-mental-health/qa-portal/qa-portal-library/qa-portal-library-questions/screen-time-guidelines/?srsltid=AfmBOoqQ49ZZlbvKXz7uzK9a3PJH50Wsw0qUiuI7be_iLCiRS-JV5Nz2

 

"Leg med dem i de første syv år (af deres liv); så undervis dem i de næste syv år; rådgiv dem derefter de næste syv år (og fremadrettet).

(Ali Ibn Abi Talib)

 

Dette understreger vigtigheden af, at interagere og aktivt lege med sine børn særligt i de tidlige stadier/år af deres liv, og når vi som forældre interagerer og leger med vores børn, så skaber vi et kærligt og støttende miljø for dem.a

 

Beskyt dit barns fitrah:

Først og fremmest vil jeg kort forklare hvad fitrah betyder. Ordet Fitrah betyder ‘medfødt natur’ eller ‘naturlig disposition’.

 

“Så vær standhaftig i troen på al retskaffenhed ˹O Profet˺, må Guds

fred og velsignelser være med ham – Allahs naturlige vej (Fitrah),

som Han har indpodet i ˹alle˺ mennesker. Lad der ikke ske nogen

forandring i denne skabelse (Fitrah) af Allah. Det er den

lige vej, men de fleste ved det ikke.”

[Surah ar-rum - 30:30]

 

Islamisk set betragtes Fitrah derfor som noget, Allah har skænket alle mennesker. Fitrah fungerer som et slags indre kompas, der guider individer til at skelne mellem rigtigt og forkert/sandhed og løgn. Fitrah kan særligt observeres hos børn, som i sagens natur besidder egenskaber som uskyld, medfølelse og en naturlig nysgerrig tilgang til verden omkring dem. Her mener man islamisk set, at det er miljø, dvs. de ydre faktorer og opdragelser, som kan påvirke udviklingen af Fitrah i enten en positiv eller negativ retning. Hermed kommer nutidens skærmbrug og teknologidrevne verden ind i billedet. For denne teknologiske samfundsudvikling, kan gøre det udfordrende at vedligeholde sin Fitrah. Ved skærmbrug disponeres børn og unge for mange ubevidste indtryk, fristelser og andre distraktioner som kan føre mennesker væk fra deres naturlige disposition (Fitrah).

 

For at bevare vores Fitrah skal vi muslimer være bevidste om vores handlinger og stræbe efter at bringe vores liv på linje med islamiske principper. Derfor er det vigtigt, at vi som forældre forsøger at guide, samt er opmærksom på, hvad vores børn ser på TV og bruger skærmen til. Det er alt for nemt nu til dags at parkere børnene foran en skærm, fordi der skal være lidt tid til sig selv. Med et barn følger et kæmpe ansvar, islam begtragter nemlig børn som en amanah (pålidelighed/tillid fra Allah), som gives til en familie, derfor er det fard (obligatorisk) for familien at opdrage barnet på en retfærdig måde. Hvis vi ligeledes husker på, at dette barn potentielt vil være en kilde til vores Sadaqah Jariyah (vedvarende almisse), når vi selv er taget bort fra denne verden, så kunne det være at vi så med anderledes øjne på vores velsignede børn. De er en gave fra Allah og ikke en byrde og deres Rizq er garanteret fra Allah:

 

 

 

 

 

"Og der er ingen skabning på jorden, hvis næring ikke er sikret af Allah

og Han kender dets sted og dets opbevaring. Alt er i en klar protokol."

[Surah al-Hud -11:6]

Hvad kan vi anbefale som alternativ til skærmen i stedet?

Nu skal det ovenstående ikke forstås som en løftet pegefinger, og de fleste forældre kan til tider have brug for skærmen. Men ovenstående er blot en påmindelse om, at være ekstra opmærksom på hvad der bliver set. Der bliver brugt milliarder af kroner på at udvikle digitale platforme, der kæmper om børns opmærksomhed. I bogen "The Fiqh of Social Media" af Omar Usman bliver der på letlæseligt engelsk beskrevet, hvordan hele industrien gearer sig selv op til en kapring af vores børns opmærksomhed. Den menneskelige kontakt skal kultiveres for at kunne blomstre.

 

Vi anbefaler f.eks. denne modellervoks, https://www.yaaumma.com/products/arabisk-alfabet-modellervoks/. Leg med modellervoks er en aktivitet som kan laves i interaktion med både søskende, venner og forældre. Ikke nok med at modellervoks er sjovt for de fleste børn, så får de her også kendskab til det arabiske alfabet og du genvinder dine børns opmærksomhed meget nemt.

 

Du kan også opsætte en tegnekonkurrence hvor begge forældre er involveret, hertil vælges  et tema f.eks. ‘masjid’ som alle skal tegne, for tilsidst at uddele præmie til den med de flotteste farver, den med de flotteste detaljer, den mest abstrakte tegning osv. Alle børn skal have præmier for deres indsats. For de mindre børn kan et arabisk lydpuslespil, https://www.yaaumma.com/products/arabisk-alfabet-lyd-puslespil/ også være sjovt, da lyd fra legetøj skaber en interaktion mellem legetøjet og barnet. Barnet kan derfor både sidde med det selv, men forældre eller søskende kan også sidde og have en leg med at finde de rigtige bogstaver og lyde.

 

Prøv gerne disse alternativer af og genvind dit barns opmærksomhed, imens du får dem væk fra skærmen. Den interaktion med vores børn  vi som forældre skaber, er så værdifuld og givende. Derfor vil det være den bedste investering for os at prioritere dette og in sha Allah gøre vores børn til en fremtidig kilde af khair Sadaqa Jariyah (vedvarende almisse), for os.

Abu Hurairah (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Allahs Budbringer (må Guds fred og velsignelser være med ham), sagde, "Når mennesket dør, så stopper hans gerninger pånær tre: vedvarende almisse, gavnlig viden og et fromt barn der beder for ham."

(Sahih Muslim: 1631)

Må Allah gøre os alle til mere engagerede forældre for Allahs, vores børns, vores samfunds og vores egen skyld, amin.